JP and the Yeti

JP & Yeti – tunge drenge med en tung lyd

Du er undskyldt, hvis navnet ikke ringer en klokke. Men vær forvisset om, at der bag JP & Yeti gemmer sig nogle af de mest erfarne herrer på den århusianske musikscene.

Flere af dem har i mere end 25 år spillet i blandt andet Picnic (9 CD/LP).
JP Krogh er – som i Picnic – i front og lyden er stadig tung. Men musikken har et andet twist end tidligere.

Med en fod i klassisk stenerrock rammer JP & Yeti et enkelt groove, der er let at hengive sig til som lytter. Men ved nærmere eftersyn, skaber bandet flere lag i musikken, der vidner om bandmedlemmernes fortid i det mere avantgardistiske. Det er dramatisk, medrivende og har personlig stil, der ikke lægger sig medløberisk op af tidens trend. Dette er et nyt kapitel for nogle af de tungeste drenge i den århusianske rock.

JP Krogh (sang og guitar)
Rene Wiborg (guitar)
A. K. Watanabe (bas)
Carsten Ortmann (trommer )

Facebook: https://www.facebook.com/jp.yeti

Soundcloud: https://soundcloud.com/jp-15/sets/jp-yeti-2012-1

Comments are closed.