senere år har for det unge, danske rock-ensemble Go Go Berlin været ét kontinuerligt live-togt rundt i verden, som har bragt dem forbi det meste af Europa, Asien og USA. Efter udgivelsen af det storstilede, andet album ”Electric Lives” i 2015 og en efterfølgende, lang og vellykket Danmarks- og Europaturné tager bandet i slutningen af 2016 og starten af 2017 tid ud af kalenderen til fordybelse og sangskrivning.
Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et særdeles velfortjent ry som af de mest hårdtarbejdende og intense live-acts på den danske scene. Det store udland er også begyndt at få øjnene op for de unge århusianere, hvor singlen ”Kids” senest har modtaget stor kærlighed fra radiostationer i Tyskland, Polen og Schweiz.
På ”Electric Lives” har drengene fundet et moderne og kantet udtryk og på dette andet album modnet enormt både som sangskrivere og musikere, hvilket ikke et gået ubemærket hen hos både fans og presse.
Foran sig har Go Go Berlin nu for første gang i flere år et længere afbræk fra tour-livet og tid til igen at fokusere på musikken. Det flittige orkester spiller derfor i foråret 2017 ingen shows i Danmark, men fokuserer på nyt materiale og udvalgte festivaler i udlandet og DK.