The Cornfeds er et semiakustisk blues- og rootsband fra det Østjyske Delta, der nærer stor kærlighed til 30’erne og 40’ernes amerikanske bluesmusik. Med inspiration i denne periode og i
deres egen blege skandinaviske baggrund, har bandet skrevet et par håndfulde originale sange, som de blander med nogle af de gode gamle klassikere fra perioden.
Bandet udgav sidste år sin debutplade ”The Cornfeds”, og siden da er det gået stærkt. I oktober blev bandet nomineret til en DMA, og i november vandt de Danish Blues Challenge, hvilket førte dem videre til European Blues Challenge i april 2017.
Skrevet om the Cornfeds:
”Opskriften er enkel: The Cornfeds tager nogle – for det meste – originale afsæt i bluesmusikkens første store periode, nemlig 30’erne og 40’erne. Uanset om det er en af deres hjemmekomponerede sange eller en coverversion af de største sange fra dengang, så afleveres numrene med et tvist og en speciel fremhøring, der gør, at The Cornfeds er unikke. Dem selv og ingen kopi af nogen.” Anmeldelse af koncert d. 31. 3 (Bluesnight Randers)