Folket har talt.
Trubaduren og hans Rockband fik flest stemmer som årets koncertoplevelse 2025.
Derfor har vi igen booket dette geniale Aarhus-band. Med deres uimodståelige blanding af rock, fortællinger og fællessang har de tidligere skabt en stemning på Vestpark Festival, som både publikum og arrangører sent glemmer.
Bandet er kendt for deres smittende energi, stærke nærvær og evne til at gøre koncerten til en fælles oplevelse, hvor grin, sing-alongs og spontan fest opstår helt naturligt. Det er musik, der er spillet med hjertet og leveret med overskud.





