Aarhus-bandet Bogfinkevej forener fængende pophooks, skarpe rapvers og poetiske tekster om kærlighed, byture og livet på godt og ondt.
Tilbage i 2016, i et hiphop-kollektiv på Bogfinkevej, dannede vennerne Lau, Mads og Søren Karim rammernefor, hvad der snart skulle blive deres musikalske gennembrud. En sanger med en guitar og to af Aarhus’bedste rappere blev til en trio, opkaldt efter vejen, hvor de boede og allerede fra første udspil, ”Smilets By”,samlede de århusianerne i lokalpatriotisk fællessang. Debut-EP’en Helt Stil fra 2017 har siden rundet ni millioner afspilninger på Spotify og blev fulgt op af albummet BFV, som blandt andet byder på gæsteoptrædener fra L.O.C., Steffen Brandt og Jokeren.
I 2024 udgav Bogfinkevej EP’en Længe Fin – seks sange, der bevæger sig fra melankoli til eufori med drukhymner, kærlighedserklæringer og bandets karakteristiske selvironi.
Efter en succesfuld landsdækkende turné er Bogfinkevej tilbage med fornyet energi og et liveshow fyldt med fællessang, humor og velkendte favoritter. Bandet har tidligere spillet på blandt andet Roskilde Festival, SPOT og Smukfest samt turneret med Wafande og TV-2.





