Ingen Vestpark Festival uden noget sjovt og festligt musik, der får smilet frem og går i dansebenet. I år er Satori Boost årets bud på en fælles dansefest foran scene to.
Satori Boost er udsendt af fremmede magter, går sådan rundt i tropiske takter, danser æsel med sære fagter, samler guld op som andre har lagt der!
Rytmer fra de Varme Lande, henrykt sang og overstadige tekster blandes i den sorte gryde og bundtunes så bastarden ÆSELFUNK vælter ud.
SATORI BOOST – et listigt Århus-orkester. Absolut hjemmelavet og frisk danse- og lyttemusik med garanti for fest, hygge og solidt Groove ! Festen stopper først ved paradisets porte! Vi skal bare afsted!